”Penslen dyppes i farven, danser lidt over lærredet, det tørres væk. Der dyppes i en ny farve, danser igen over lærredet, hmm.

Frustration, skubber og trækker farverne ind i hinanden, fra hinanden, hov der er en fantastisk form, hvis jeg lige skubber lidt mere her,

og trækker lidt mere der, og så lidt flere farver.

Nu begynder verden omkring lærredet at gå i opløsning, og jeg bliver en del af farverne, formerne, bevægelserne i nuet!

Det danser omkring mig, i mig, som en fuldendt symfoni.

Og pludselig er det færdigt, slut, en lille del af mig, vibrerer for evigt, i malerierne.”